grøntsager_og_frugter_kvalitet_af_frugter_og_grøntsager
God kvalitet af frugter og grøntsager

Kvalitet af grøntsager og frugter

Kvaliteten af hhv. frugter og grøntsager er betinget af, hvilken tilstand dine frugter og dine grøntsager er indkøbt eller høstet i. Er produktet brunfarvet og oxideret, så er sundhedsværdien reduceret. Et konkret eksempel på dette, kan nævnes æbler, som let brunfarves, når de skæres over til en salat. I denne proces, hvor æblet brunfarves, der frigives et enzym ved navn polyphenoloxidase (PPO) fra cellekernen og dette enzym katalyserer at en antioxidant, som eks. vitamin E reagerer med amonisyrer og danner brunfarvede forbindelser. Konklusionen er klar, når æbler eller andre frugter og grøntsager brunfarves, så tabes, der antioxidanter og aminosyrer, og derved får frugterne og grøntsagerne en lidt ringere sundhedsmæssig værdi.

Skal du tilberede frugt og grønt, der brunfarves let, så anbefaler vi, at du syrner produkterne med citron eller øvrige typer af naturlige typer syre, som eksempelvis saft fra en appelsin o.lign.

.

Opbevaring af frugt og grønt

Holdbarheden af dine frugter og grøntsager kan forlænges naturligt, hvis du opbevarer dine frugter og grøntsager optimalt. Nogle frugter og grøntsager producerer ethylen i høj grad, og nogle frugter og grøntsager som eks. avocado er meget følsomme overfor ethylen, hvilket giver udfordringer ved samlagring af frugt og grønt i frugtskåle og grøntsagskurve.

Ethylen er et naturligt modningshormon, der stimulerer modning af frugt og grønt. Et klassisk eksempel som du sikkert kender fra frugtskålen er, at du øge modningshastigheden af dine umodne avocadoer ved at placere avocado sammen med bananer i din frugtskål.

.

Pas på køleskabet

Det er ikke alle grøntsager eller frugter, der bør opbevares i køleskabet. Viste du, at dine tomater koldmodner inde i køleskabet, og de mister nemt flavour og velsmag inde i dit køleskab? Men fortvivl ikke, et forskninsstudie har påvist, at dine tomater kan genvinde en stor del af de tabte aromastoffer ved, at du blot tager dine tomater ud af køleskabet 24 timer før du skal bruge dem, og så lader du dine tomater ligge og genvinde sine aromaer i knap 24 timer ved 20 grader celsius. Bum – så har de genvundet en del af den tabte aroma og flavour. Bon appetit.

Fisk, fiskearter og anbefalet indtag af fisk

Fisk smager godt og vi skal spise fisk for at få en lang række af essentielle fiskeolier, som vores krop ikke selv kan syntetisere. Herunder giver vi en introduktion til fisken.

Hvor mange fiskearter findes der i Danmark?

I Danmark har vi nogle af de bedste spisefisk i verdenen også selvom udvalget i danske supermarkeder måske ikke virker overvældende, men vidste du at der findes mere end 220 arter af saltvandsfisk og 38 arter af ferskvandsfisk. De 220 saltvandsfisk, der gyder knap halvdelen af dem i Dansk farvand (Naturstyrelsen).

Ferskvandsfisk er eks. Gedde og Sandart. Saltvandsfisk er eks. Kuller, Kulmule og Rødspætte. Eksempler på bundfisk er Fladfisk og Torsk og Pelagiske fisk er eks. Makrel, sild, laks og tun.

Er der kulhydrat i fisk?

Rent kemisk er der intet eller meget lidt kulhydrat i hhv. fisk og bløddyr samt skaldyr. Eksempelvis indeholder Rødspætter, Laks, Torsk, Hellefisk, Kulmule, Havkat og Rejer 0 % kulhydrat, mens Tigerrejer og krebsehaler indeholder 1 til 2 % kulhydrat og muslinger ryger op på knap 3 % kulhydrat. Så indholdet af næringsindholdet fra kulhydrat er marginalt i fisk og lige præcis det faktum gør at fisk i sig selv ikke brunfarver så kraftigt, når de tilberedes på stegepanden. Brunfarvning forårsages af enten reaktioner mellem aminosyrer og reducerende sukkerarter i reaktioner som benævnes som Maillard og/eller karamelisering, som forårsages af reaktioner med rent sukker, som når der produceres karamel til juleguf derhjemme.

Så meget fedt er der i fisk

Vilde Magre fisk indeholder 0 til 2 g fedt pr. 100 g fisk. Eksempler på vilde ”magre” fisk er Torsk, Rødspætte, Skrubbe, Kuller, Rødtunge og Sej.

Halvfede fisk indeholder 2 til 8 g fedt pr. 100 g fisk. Eksempler på halvfede fisk er Hornfisk, Ørred, Helleflynder og Pighvar.

Fede fisk indeholder 8 til 35 g fedt pr. 100 g fisk. Eksempler på fede fisk er Sild, Makrel, Laks og Ål.

Hvor meget fisk skal man spise om ugen?

Fisk kan indtages på et væld af måder, både som fiskefrikadeller, fiskefilet, fiskepinde, rå fisk, makrel i tomat, tun i olie, tun i vand o.lign. Du skal dog huske på, at det hele bidrager til, at du når op på det anbefalede indtag af fisk pr. uge på 350 gram fisk (2gangeomugen) ud af de 350 gram fisk om ugen skal de ca. 200 være fede fisk.

Hvor meget fisk må gravide spise?

Gravide og ammende skal også spise 350 gram fisk om ugen, men gravide rådes til at spise mindre mængder af A-vitamin, da for store mængder kan give misdannelser hos fosteret (Altomkost).

Gravide, ammende, børn mellem 3 til 14 år samt kvinder, der overvejer at blive gravide anbefales ikke at spise store rovfisk som tun, helleflynder, rokke, sværdfisk, gedde, aborre, sandart, sildehaj og oliefisk, da indholdet af kviksølv er over den anbefalede dosis, hvor undersøgelser peger på at kviksølv kan skade hjernens udvikling hvis gravide og fostre får for meget kviksølv.

Fisk indeholder et væld af essentielle og lækre fiskeolier som eks. Eicosapentanoic Acid (EPA) og Docosahexanoic Acid (DHA), som vores krop ikke selv kan danne og derfor er det vigtigt at man indtager den anbefalede mængde af fisk.

Kilder

2gangeomugen. Dansk fisk er sund fisk. Link: http://www.2gangeomugen.dk/index.php?id=202

Altomkost. Råd om fisk. Link: http://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/personer-med-saerlige-behov/gravide/raad-om-fisk/

Naturstyrelsen. Fisk. Link: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/fisk/