Opskrift: HJEMMELAVET TZATZIKI TIL GRÆSK MARINERET SKINKE I PITABRØD MED SALAT

Tilberedning af HJEMMELAVET TZATZIKI TIL GRÆSK MARINERET SKINKE I PITABRØD MED SALAT

Varme ristede pitabrød med  græsk krydrede skinketern med hjemmelavet tzatziki og tomat, peberfrugt og salat. Opskriften er til 2 personer, men kan let ganges op eller ned efter behov.

Start med at vaske fingre med varmt vand og sæbe.

Marinering af skinketern og tilberedning

Hæld skinketernene op i en dyb tallerken og krydr med græsk gyroskrydderi, salt og peber. Stil skinketernen i køleskabet og lad det trække i et lille kvarters tid.

Hæld lidt olivenolie på en stegepande og steg det skårne skinkekød på en stegepande i 8 til 10 minutter ved middel varme. Vend skinkestykkerne undervejs, så det ikke brænder på.

Salat

Skyl salat, tomat og peberfrugt under den kolde vandhane.

Skær salat og tomater i grove stykker og skær peberfrugt i små tern og læg grøntsagerne pænt og hver for sig på et fad.

Tzatziki

Skyl og skræl agurkerne, del dem på langs og riv dem groft. Placer den revne agurkemasse i et dørslag, krydr med 1 spsk. salt og sæt dørslaget til afdrypning i et kvarters tid.

Skyl og hak den friske dild.

Pil og pres hvidløg i en hvidløgspresser.

Skyld det overskydende salt af agurken, pres væden fra og rør den koncentreret agurk sammen med hhv. yoghurt, dild og presset hvidløg. Smag til med salt og peber.

Vask fingre med varmt vand og sæbe.

Pitabrød

Varm pitabrødene på en brødrister.

Anret

Tag pitabrødene af risteren og fyld dem med salat, grøntsager, skinketern og tzatziki.

Bon appetit.



Anmeldelse af HJEMMELAVET TZATZIKI TIL GRÆSK MARINERET SKINKE I PITABRØD MED SALAT

Her ser du en anmeldelse af HJEMMELAVET TZATZIKI TIL GRÆSK MARINERET SKINKE I PITABRØD MED SALAT opskrift. Mangler der anmeldelse af HJEMMELAVET TZATZIKI TIL GRÆSK MARINERET SKINKE I PITABRØD MED SALAT nedenfor, så modtager vi gerne dine erfaringer med opskrifter på mail: anmeldelse@aftensmad.net


Andre opskrifter med: