Opskrift: SVINEKOTELETTER MED LÆKKER SVAMPESAUCE

Tilberedning af SVINEKOTELETTER MED LÆKKER SVAMPESAUCE

Vi præsenterer lækre svinekoteletter med kogte kartofler, Svinekoteletter_med_laekker_svampesaucesukkerærter med ristede skalotteløg, hvidløg og champignon i en delikat sauce med provencekrydderi også kaldet “Herbes de provence”. Har du ikke provencekrydderi, så kan du også blande denne delikate krydderiblanding selv. Provencekrydderi består af krydderier som tørret rosmarin, timian, merian, oregano og basilikum.

Start med at vaske fingre og hænder med varmt vand og sæbe.

Skral eller skrab dine friske kartofler og kog kartoflerne 20 til 30 minutter til de er møre. Inden kartoflerne er kogte, så skylles alle sukkerærterne og disse sukkerærterne koges sammen med kartoflerne de sidste 2 minutter af kogetiden.

Skyl og rens alle grøntsagerne til saucen og hak dernæst hvidløg og skalotteløg fint.

Skyl dernæst svampene og hak dem groft i lige store stykker.

Varm rapsolie op på en stegepande og brun koteletterne 1 minut på hver side. Krydr kødet med salt og peber under stegningen. Efter lidt stegning, skru varmen ned til middel varme. Steg kødet færdigt i et par minutter på hver side. Tag koteletterne af stegepanden og dæk dem til med alufolie eller spar på staniolen og læg koteletterne mellem to store fade for at holde lidt på varmen.

Svits skalotteløg og hvidløg i 30 sek. på samme stegepande og hæld svampene på. Rist svampene, skalotteløg og hvidløg ved høj varme i knap 2 min. eller minimum til de begynder at tage farve.

Rør fløde godt sammen med provencekrydderi tilsæt sennep og hæld det over de ristede svampe. Lad saucen koge tyk og smag det til med salt og peber.

Nu er retten færdig. Hæld saucen over kødet og servér med kartofler og sukkerærter.

Bon appetit.



Anmeldelse af SVINEKOTELETTER MED LÆKKER SVAMPESAUCE

Her ser du en anmeldelse af SVINEKOTELETTER MED LÆKKER SVAMPESAUCE opskrift. Mangler der anmeldelse af SVINEKOTELETTER MED LÆKKER SVAMPESAUCE nedenfor, så modtager vi gerne dine erfaringer med opskrifter på mail: anmeldelse@aftensmad.net


Andre opskrifter med: